Refleksive videnskabsstudier

Forskningen er ingen undtagelse. Vi bruger og skaber - og skabes af - standarder. Det gør vi, når vi får adgang til felt og data, når vi balancerer mellem etablerede og nye teorier og metoder, og når vi oversætter de aktiviteter, vi deltager i, til resultater, modeller - og karrierer. Vi gør vores egen praksis til genstand for videnskabsstudier (social studies of science), og det kan måske hjælpe os med at bygge bro mellem standardiserende og kritiske videnskaber.