Her udforskes, hvordan nogle børn og unge selv er med til at etablere, forme og forhandle standarder for normalitet. De har forskellige sociale og kulturelle vilkår, og de tilhører to aldersgrupper, der befinder sig ved vigtige overgange mellem institutioner og deres udviklingskrav. Her følges børnene i hverdagslivets kontekster. Der stilles skarpt på, hvordan deres forhandling af en ‘normal' udvikling trækker på forskellige ressourcer og idealer og danner dem forskelligt - i helt konkrete situationer (mikro-genese).
I en dansk provinsby implementeres en model for socialt arbejde med unge stofbrugere, der er udviklet på en institution i København. Vi har studeret denne institution, og nu følger vi, hvordan dens arbejde bliver til en ‘model', der bruges et andet sted. Modellen går ud på, sammen med brugerne, at fremstille fortællinger om ‘det gode liv' med (eller uden) rusmidler. Vi samarbejder tæt med socialarbejderne i kortlægning og analyse af, hvordan sådanne standarder dannes, hvad de betyder for de unge, og hvordan de ‘oversættes' mellem forskellige steder.
"Self-tracking" er metoder, hvor en person løbende måler et eller flere forhold ved sin krop, sind, eller sine aktiviteter, ved brug af redskaber der indsamler data. I psykologi betegnes sådanne løbende målinger ofte som "selv-monitorering". Dette projekt ser på self-tracking i smartphone applikationer og søger at kaste lys over, hvordan vi omsætter disse teknikker i vores daglige livsførelse; samt hvilke nye personlige standarder vi danner derved. Empirisk undersøges dette i samarbejde med Københavns Kommunes Minvej-projekt, en socialpsykiatrisk indsats hvori psykisk sårbare borgere udstyres med en recovery-orienteret selv-monitorerings app.
Forskningen er ingen undtagelse. Vi bruger og skaber - og skabes af - standarder. Det gør vi, når vi får adgang til felt og data, når vi balancerer mellem etablerede og nye teorier og metoder, og når vi oversætter de aktiviteter, vi deltager i, til resultater, modeller - og karrierer. Vi gør vores egen praksis til genstand for videnskabsstudier (STS = social studies of science), og det kan måske hjælpe os med at bygge bro mellem standardiserende og kritiske videnskaber.
Det er let at blive enige om, at vi både skal arbejde kvantitativt og kvalitativt. Men det er meget forskellige standarder for videnskab, og meget forskellige slags praksis, hverdagsliv, karriere og vilkår. Vi holder møder med forskere, der står i det skisma, hvor vi sammen udforsker deres dilemmaer og håb.
Projektet omhandler interventioner til forbedring af det psykosociale arbejdsmiljø. Konceptuelt beskæftiger jeg mig med hvad psykosocialt arbejdsmiljø er for et konstrukt, specifikt illustreret fra et STS (science technology and society) perspektiv hvor fokus kommer på effekten af måleredskaber (tjeklister og spørgeskemaer) og hvordan disse standardiserer og producerer specifikke trivselssubjektiviteter. Endvidere beskræftiger projektet sig med evalueringen af en specifik arbejdsmiljø indsats fra forskellige kvantitative såvel som kvalitative perspektiver, for at belyse de nuancer on forskellige virkeligheder, som forskellige metoder og tilgange producerer.
Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) er i gang med at opkvalificere behandlingen af patienter, der både har en psykisk lidelse og et misbrug af stoffer og/eller alkohol, dvs. patienter med en dobbeltdiagnose. Der skal derfor implementeres integreret dobbeltdiagnosebehandling på 10 psykiatriske hospitaler i løbet af de næste tre år. Dette projekt undersøger, hvordan denne dobbeltdiagnoseindsats påvirker personalet og patienterne ud fra både kvalitative og kvantitative perspektiver. Der ses bl.a. på patienternes tilfredshed før og efter dobbeltdiagnoseindsatsen, på personalets oplevelse af indsatsen og på processerne omkring indsatsen.
Projektet undersøger hvordan en ledelsesreform i et ministerium gennemføres med det formål at understøtte strategi-implementering. Ledelsesreformen består af 1) udviklingen af nye standarder for ledelse, som vurderes relevant for implementering af strategien, og som efterfølgende fungerer som målestok/styrepind i den enkelte leders aktuelle kompetencer og kompetenceudvikling. Og 2) forskellige refleksive samtaler, hvor lederne sammen og individuelt forholder sig til, hvad de nye standarder og de strategiske mål skal betyde for deres ledelsespraksis. Fokus er på hvordan de 2 forskellige ’styringsformer (standarder og refleksive samtaler) samlet set bidrager til implementering, og hvordan det opleves og forhandles af de forskellige aktører.
Projektets udgangspunkt er en empirisk undersøgelse af Narcotics Anonymous med fokus på at beskrive hvordan der i NA’s tekster og praksisser konstitueres standarder for, hvordan man kan forstå og håndtere afhængighedsproblematikker. Denne undersøgelse er desuden udgangspunkt for en teoretisk analyse af, hvordan disse standarder medvirker til at danne deltagernes subjektivitet.
Ved at se på standardernes indlejringer i NA’s konkrete praksisser og indflydelse på deltagernes refleksive forhold til sig selv, undersøges bevægelserne ml. det abstrakte og det konkrete, og der åbnes for en analyse af, hvordan der sker en praktisk håndtering af de abstrakte idealer, som standarderne inkarnerer.