Brugerdrevne standarder

Brugerdrevne standarder i socialt arbejde

Forsknings og udviklingsprojektet Brugerdrevne standarder i socialt arbejde udforsker hvordan der etableres og udvikles standarder i en lokal institution, og hvorledes disse standarder overføres og transformeres på tværs af kontekster. 

Projektet udføres i samarbejde med Helsingung, som er unge-teamet i Helsingør Misbrugscenter. Helsingung modtager støtte fra Socialstyrelsen til at implementere "U-Turn-modellen".

U-Turn er Københavns Kommunes "tilbud til unge under 25, der ryger hash eller tager stoffer". Dem har vi haft dialog med i nogle år[1]. De har i 2011 dannet et viden- og kompetence-center, hvor "modellen" beskrives.

Projektet handler både om standarder der guider og kvalificerer organisationen og dens pædagogiske arbejde, og om standarder for ungdomsliv og rusmiddelbrug.

Når Helsingung anvender "U-Turn-modellen", er disse niveauer i spil og får betydning for hinanden. Ligesom U-Turn står Helsingung over for to tæt forbundne faglige udfordringer: For det første det at udvikle former for dokumentation og evaluering, som afspejler Helsingungs behandlingstilgang og samtidig kan forbindes til andre registreringssystemer og generelle statistikker. For det andet at kvalificere det arbejde med "brugernes muligheder og foretrukne fortællinger", som er en kerne i denne behandlingstilgang med "inspiration fra systemiske, løsningsorienterede og narrative metoder".

Koblingen af disse to bestræbelser er vanskelig, men nødvendig og produktiv. Det er den kobling, vi omtaler som brugerdrevne standarder. Grundtanken er, at der gennem selve dialogen med brugerne (i forskellige former) udvikles standarder for ungdoms- og familieliv (fastholdt i fortællinger m.v.), og når vi beskriver det, sætter vi samtidig standarder for de professionelles arbejde med dem.

Dette arbejde med brugerdrevne standarder gør Helsingung til en frontlinie-praksis, en slags prototype for hvordan mennesker fremstiller og håndterer standarder omkring ungdomsliv, rusmiddelbrug og socialt arbejde. Samtidig udnyttes denne videnskabelige interesse til at udvikle Helsingungs bevidsthed om sine metoder og deres virkemidler og videnskabelige referencer.

Projektet løber i 2012-14 og udføres af Morten Nissen og Mads Bank, samt studentermedhjælp efter nærmere aftale. Dataindsamling sker som deltagerobservation, interviews, samt nærstudier af lyd- eller videooptagelser af gruppeaktiviteter.

Forskningsaktiviteterne planlægges løbende i tæt samarbejde med Helsingung og Helsingør Misbrugscenter, og det integreres i passende omfang i disses udviklingsarbejde, videreuddannelse m.v. 

Projektet anmeldes til Datatilsynet og overholder almindelige etiske principper for forskning og forvaltning.

Resultaterne formidles i videnskabelige publikationer, i workshops og tekster i og omkring Helsingung, og i den bredere faglige offentlighed i feltet omkring rusmiddelbrug og unge.


[1] Se bl.a. Bank, Mads (2010). Kvalificering, organisering og udvikling af socialt arbejde: Fleksible standarder i behandling af unge og rusmidler; Nissen, M. (2010). Anerkendelse Og Prekær Objektivitet: Facts Og Fortællinger Om Hashafhængighed.". I K. Thorgård, M. Nissen, og U. J. Jensen (red.). Viden, Virkning og Virke. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, 131-70; Nissen, M. (2010). Det Syge Selv, Fortællingen Og Overgivelsen.". I  S. Brinkmann  (red.). Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænserAarhus: Klim.