Fremstillinger af standarder og subjektivitet i Narcotics Anonymous v/Mille Bygballe Keis
Projektets udgangspunkt er en empirisk undersøgelse af Narcotics Anonymous med fokus på at beskrive hvordan der i NA’s tekster og praksisser konstitueres standarder for, hvordan man kan forstå og håndtere afhængighedsproblematikker. Denne undersøgelse er desuden udgangspunkt for en teoretisk analyse af, hvordan disse standarder medvirker til at danne deltagernes subjektivitet.
Ved at se på standardernes indlejringer i NA’s konkrete praksisser og indflydelse på deltagernes refleksive forhold til sig selv, undersøges bevægelserne ml. det abstrakte og det konkrete, og der åbnes for en analyse af, hvordan der sker en praktisk håndtering af de abstrakte idealer, som standarderne inkarnerer.