”Self-tracking” er prakissiser hvorved personen udstyres med redskaber til at monitorere et eller flere forhold ved sig selv gennem vedvarende indsamling af data. Dette projekt ser på self-tracking i smartphone applikationer og søger at kaste lys over, hvordan vi omsætter disse teknikker i vores daglige livsførelse; samt hvilke nye personlige standarder vi danner derved. Empirisk undersøges dette i samarbejde med Københavns Kommunes Minvej-projekt, en socialpsykiatrisk indsats hvori psykisk sårbare borgere udstyres med en recovery-orienteret selv-monitorerings app.
Gennem kvalitative undersøgelser søger projektet at forstå ikke blot om selv-tracking ”virker”, men hvilke virkninger, self-tracking kan få i brugerens tilværelse. Hjælper self-tracking apps os til at ændre vores personlighed, eller til at ændre måden hvorpå vi lever vores liv? På hvilke måder ændrer data om én selv ens selvforståelse? Hvad skabes der opmærksomhed omkring, og hvad forsvinder ud af fokus?
Projektet har et kritisk psykologisk ”livsførelses”-perspektiv på self-tracking, og søger at forstå relationen mellem redskaber, teknologi og brugernes forståelse af deres livsførelse og de sociale praksisser, de deltager i. Projektet bruger begrebet om ”standarder” til at undersøge selv-monitorerings apps som reguleringssystemer der sættes i værk i og på tværs af kontekster. Vi ser på, hvordan standardiserede redskaber kan bruges til individuelle formål, hvordan ”personalisering” og ”standardisering” interagerer, samt hvordan ”prototyper” bruges til at forme brug og praksis.